Velkommen til Knardrup

Knardrup er en gammel idyllisk landsby, hvis oprindelse strækker sig helt tilbage fra middelalderen.

Idag er landsbyen en moderne landsby, der stadig har bevaret sit landsbypræg med stråtægte huse, gårde og landbrug. Der er flere steder i byen bygget nye huse, der bevarer den hyggelige landsbystemning.

Bebyggelsen er koncentreret langs den snoede bygade, der er lukket for enden.

Knardrup ligger placeret på en forhøjning i tunneldalsystemet, der strækker sig fra Søndersø ud mod Roskilde fjord.

Fra vest hæver byen sig op over de flade, lavtliggende engstrækninger i tunneldalen.